Det gode roadmap
Om hvordan du skaber bedre roadmaps, og hvad alle gode roadmaps har til fælles
TL:DR:
Der findes ikke én formel for “gode roadmaps”. Men de roadmaps, der rent faktisk ender som værdifulde værktøjer for virksomheder har typisk følgende til fælles:
De er kommunikationsværktøj - ikke planlægningsværktøj
De hjælper læseren med at forstå, hvordan produktet kan nå sin vision
De kan koges ned til “Now, next, later”
“Now” kommunikerer, hvad der arbejdes på lige nu.
“Next” er gode bud på, hvad man skal arbejde på i fremtiden.
“Later” er mere eller mindre gætværk om fremtiden.
Måden de udarbejdes på udvikler sig iterativt i takt med virksomhedens udvikling.
For nyligt genbesøgte vi på min arbejdsplads Veo måden, vi arbejder med roadmaps. Det satte en masse tanker igang hos mig om roadmaps, hvornår et roadmap er en succes, og ikke mindst: om der findes en opskrift på den perfekte roadmap-proces.
Jeg har gennem årene prøvet roadmaps i alle afskygninger. Lige fra komplekse, flerårige roadmaps tiltænkt direktioner til flygtige bagsiden-af-en-serviet-roadmaps, der skulle tænde en gnist i potentielle investorer og mulige hires.
For mig er definitionen på et “godt roadmap” ret simpel: Et roadmap er en succes, når det hjælper udviklingsholdene med at afstemme med deres stakeholders, ‘hvad’ de vil udvikle ved produktet og ‘hvorfor’.
Desværre siger al min erfaring dog også, at der ikke findes én universel måde at udarbejde gode roadmaps på. Til gengæld har alle gode roadmaps alligevel typisk disse 5 ting til fælles:
1. De er kommunikationsværktøjer - ikke planlægningsværktøjer
Helt grundlæggende mener jeg, at man kan vælge imellem om ens roadmap skal være et kommunikationsværktøj eller et planlægningsværktøj. Man kan ikke få begge dele. Forskellen på de to typer af roadmaps kan opsummeres som:
Den klart mest effektive type af roadmaps er dem, der fungerer som kommunikationsværktøj. De næstmest effektive er dem, der agerer planlægningsværktøj. Og de helt håbløse roadmaps er dem, der prøver at opnå begge dele.
Når et roadmap fungerer som kommunikationsværktøj, er fokus på at skabe enighed om målet. Den lave detaljegrad giver udviklingsholdene fleksibilitet og autonomi til selv at finde på og koordinere løsningerne, hvilket skaber en sund agil og iterativ produktudvikling.
Kan et roadmap så slet ikke have nogen former for planlægningsdetaljer i sig? Tjo, det kan det såmænd godt. Men for hver detalje om deadlines, afhængigheder og tidsestimater mister roadmappet lidt af sin effektivitet som kommunikationsværktøj.
For at vise hvor simpelt ‘hvad’ og ‘hvorfor’ kan kommunikeres er her et simpelt roadmap for en fiktiv Vejr-app:
2. De viser, hvordan visionen opnås
Et andet karaktertræk ved et godt roadmap er, at det består “vision-testen”. Den går helt simpelt ud på, at roadmappet skal være en beskrivelse for, hvordan man vil opnå produktets vision.
Hvis man som læser af et roadmap ikke får en bedre forståelse for produktets vision, så skyldes det typisk:
Forkert fokus: Roadmappets elementer er i sig selv fornuftige nok, men de hjælper ikke med at flytte produktet tættere på at opnå dets vision.
Overambitiøs vision: Roadmappets elementer peger alle ind produktvisionen, men summen af elementer bringer ikke virksomheden i nærheden af at opnå produktvisionen.
For lav udviklingshastighed: Roadmappets elementer består primært af opgaver, der skal muliggøre, at man i fremtiden kan opnå produktvisionen. Men man flytter sig ikke tættere på at opnå produktvisionen indenfor en overskuelig fremtid.
3. De har tre tidsintervaller
Ethvert roadmap bør kunne koges ned til blot tre tidsintervaller: Now, Next og Later.
Now: Er det der arbejdes på lige nu
Next: Er det man forbereder at skulle gå i gang med om lidt.
Later: Er det man tror, at man skal lave i fremtiden.
De fleste virksomheder kører med kvartalsvise roadmaps, hvor “Now” er indeværende kvartal, og “Next” og “Later” er de to efterfølgende kvartaler. Men uanset om man kører 2-ugers sprints, kvartalsvise roadmaps eller flerårige infrastrukturprojekter, så kan et godt roadmap altid opdeles i de tre faser.
Hvis dit roadmap mangler nogle af disse faser ender det typisk bare som en to-do-liste (hvis der fx kun er et “Now”) eller som et drømmedokument uden hold i virkeligheden (hvis der fx kun er et “Later).
4. De har forskellige grader af troværdighed
Ligesom alle roadmaps kan koges ned til “Now, next, later”, kan det også fortolkes opdeles i “Troværdigt”, “Usikkert” og “Utroværdigt”.
Now = Troværdigt: Tiltag i “Now” repræsenterer hvad der rent faktisk arbejdes på lige nu.
Next = Usikkert: Tiltag i “Next” er det bedste bud på, hvad man vil arbejde på som det næste. Men fordi fremtiden er usikker, og fordi man (forhåbentligt) bliver klogere undervejs, accepterer alle at der er en grad af usikkerhed forbundet med disse roadmap-tiltag.
Later = Utroværdigt: Tiltag i “Later” er i mangel af bedre ord blot gæt. Det er, hvad man tror, at man vil arbejde på. Men fordi man ikke har valideret det eller undersøgt det til bunds, accepterer alle, at det ikke bare er usikkert, men ofte direkte usandsynligt, at man vil ende med at arbejde på de tiltag.
5. De udvikler sig iterativt
Det sidste fællestræk ved alle gode roadmaps er, at processen for hvordan de opdateres løbende ændrer sig.
Med det mener jeg selvfølgelig ikke, at roadmap-processen bør gennemgå en revolution hvert kvartal. Men efterhånden som virksomheden ændrer sig, så bør måden man kommunikerer gennem roadmaps også ændre sig.
Det typiske mønster er, at roadmaps starter som små og simple overblik, der over tid vokser sig større og mere komplekse, fordi flere stakeholders ønsker flere detaljer. Lige indtil roadmappet en dag er blevet så stort og komplekst, at ingen får værdi ud af det, hvorefter man skærer det helt ind til benet og laver et lille og simpelt overblik (og så genstartes cyklussen).
For nogen er det frustrerende. Men det er faktisk et sundhedstegn. For hvis roadmap-processen ikke ændres, er det enten fordi virksomheden ikke udvikler sig, eller fordi du bare ikke selv har opfattet, at behovene udvikler sig. Og ingen af de to ting er særligt ønskværdige.
Med andre ord: Et godt roadmap kan koges ned til noget så simpelt som:
