Det gode ‘nej’
Om at sige ‘nej’ til produktidéer. Og hvordan man bibeholder gode relationer i et job, hvor man siger ‘nej’ oftere end ‘ja’.
TL;DR
Hvis du vil sige ‘nej’ til en produktidé uden at skade relationen til forslagsstilleren, bør du:
Tage imod idéen på samme måde, som du tager imod en gave,
Anerkende idéen og vise, at du forstår, hvorfor idéen bliver givet til dig.
Forankre dit nej i strategiske overvejelser.
Som produktudvikler vil man altid modtage flere idéer, end man kan eksekvere på. Kunder er ivrige efter at få features, som de er vant til fra andre produkter. Kollegaer har en idé til en lille “dims”, der kan gøre deres arbejdsliv meget lettere.
De sidste uger har vi på mit arbejde talt meget om, hvordan man kan sige ‘nej’ til en produktidé uden at skade relationen.
Lige netop det er noget, jeg selv har kæmpet meget med. Særligt da jeg startede som produktudvikler. Jeg var på mange måder god til at sige ordet nej, men jeg var forfærdelig dårlig til at levere et nej.
Mine nej’er blev ofte foranlediget af søvnløse nætter og efterfulgt af kaotiske møder og lange mailtråde. Også i en grad, hvor det skadede samarbejdet med kollegaer.
Her er mine (hårdtlærte) tommelfingerregler for, hvordan man leverer et nej, uden at det skader relationen:
Idéer som gaver
Vejen til et godt nej starter allerede i det øjeblik, du modtager produktidéen.
Her er det let at se på produktidéer som arbejdsopgaver, der lander på dit bord. Det forfaldt jeg til. Jeg så det som mit ansvar at håndtere, dokumentere og behandle produktidéer på nærmest klinisk vis, for så bagefter at sikre at alle produktidéer fulgte den samme ensrettede, strømlinede proces.
Hvis Borgerservice håndterede produktidéer, havde de brugt min proces.
Men i mit forsøg på at sætte produktidéer i system, misforstod jeg en helt essentiel ting: Produktidéer er ikke opgaver - de er gaver, der bliver givet som en hjælp.
Frem for at tage imod gaven, pænt anerkende indpakningen, læse til-og-fra-kortet højt, og sige: “Ej, det behøvede du da ikke”, så tog jeg imod gaven med skepsis og med modstand.
At modtage produktidéer på den måde gjorde ikke ligefrem noget godt for relationen. Du kan nok forestille dig, at de næste gaver jeg fik, ikke var lige så flot "pakket ind".
Empati over logik
Når du høfligt har modtaget gaven, skal den pakkes op. Her faldt jeg typisk i en ny fælde: Jeg diskuterede gavens logik. Hvor svær var produktidéen at bygge? Hvem skulle udføre den? Havde vi data på, hvor god en idé det var?
Hvis produktidéer er gaver, svarer det til, at jeg straks gik i gang med at betvivle gavens logik. Hvis svigermor giver dig en Airfryer, så styrker det altså ikke ligefrem relationen, hvis det første du siger er: “Hvor mange kilowatt bruger den? Hvor lang tid tager det at rengøre den? Hvis jeg skal få plads til den i mit køkkenskab, skal jeg så smide blenderen eller vaffeljernet ud?”
Vi vurderer gaver ud fra intentioner. Det samme bør du gøre med produktidéen.
Frem for at dyrke gavens logiske detaljer, bør du i stedet fokusere på at udvise empati for forslagsstilleren. Det gør man bedst ved at vise, at man forstår, hvorfor de kommer til dig med idéen.
Som fx at anerkende, at svigermor jo bare gerne vil give børnebørnene Airfryer-fritter, og at hun nok ikke tænkte på din skabsplads.
Begrund dit “nej” i strategi
Når det endelig er tid til at levere et nej, er der en ekstra faldgrube, som jeg tit faldt i. Jeg prøvede at forklare et nej’et ud fra taktiske overvejelser, om hvad det betød for alle de andre produktidéer, som vi havde på tegnebrættet.
Det førte tit til diskussioner a la: “Hvis den grønne knap som Tina fra Finance vil have også tager to uger at bygge, så synes jeg min idé er vigtigere”. Eller: “Jeg tror ikke, at det tager to uger. Det er jo bare en [indsæt selv forsimplet forklaring på kompleks teknisk løsning]”.
Mit problem var, at jeg begrundede mit nej i planlægning. Og når jeg gjorde dette, inviterede jeg også til at udfordre planen.
Over tid har jeg lært, at jo mere jeg forankrer et nej i strategi, jo mindre inviterer jeg til diskussion. Strategi er enormt svær at udfordre, fordi der typisk er enighed om den, og fordi det kræver en stor indsats at ændre strategien.
For at blive i Airfryer-analogien: der er mindre diskussion, hvis du begrunder dit nej med, at du har besluttet sig for at prøve at leve sundere, end hvis du siger nej, fordi du synes, at energipriserne er for høje i weekenderne, og at Airfryerens 1.950 watt i timen er lige lovligt meget.
Med andre ord:
Tag imod produktidéer som gaver
Vis at du forstår intentionen, og hvorfor idéen bliver givet
Begrund dit nej i strategi