Den simple Product Framework guide
Tommelfingerregler for hvornår du skal bruge MVP’er, Beta Releases, A/B Test, User Journey Mapping, osv.
TL;DR
De færreste virksomheder har regler for, hvilke product frameworks man skal bruge hvornår.
Om et framework er effektivt afhænger af, om dit produkt er i Pre product-market fit, Growth, Saturation eller Decline-stadiet af dets levetid.
Der er ikke ligefrem mangel på frameworks til produktudvikling. Men hvornår er det en god idé at bygge MVP’er (Minimal Viable Products), foretage A/B-test eller udrulle en Beta Release?
Tit ender forskellige teams inden for den samme virksomhed med at bruge forskellige frameworks, på forskellige måder og med forskellige resultater.
Men der er én overraskende simpel tommelfingerregel, du bør bruge, når du vælger frameworks: Dit produkts livs-stadie bør afgøre, hvilke frameworks du vælger.
Lad mig uddybe. Ethvert produkt er typisk i én af disse stadier:
Og overblikket over hvilke frameworks, der passer til hvilke stadier ser således ud:
Hvorfor så lige dén opsætning? Lad mig uddybe hvert framework og logikken bag.
Minimal Viable Product (MVP)
Centralt for MVP-tanken er, at man har en grundlæggende hypotese, som man er så usikker på, at den bedste måde at validere den på, er ved at bygge en minimal første version. Af den grund er MVP’er også bedst som værktøj tidligt i et produkts levetid - og allermest værdifuldt inden du har opnået product-market fit.
Senere i produktets levetid ved du ofte meget om produktet, kunderne og markedet. Eller i hvert fald nok til, at du ikke behøver stille spørgsmålstegn ved det mest fundamentale. Derfor kan du også lettere anvende andre og billigere metoder til at researche og teste dine idéer end at bygge MVP’er (som ofte er meget mere ressourcekrævende, end man lige går og tror).
Fake Door Test
En Fake Door Test, er når man lader som om en funktion eller et produkt findes for at se, hvor mange, der vil interagere med det.
Ligesom med MVP’er er det altså et værktøj, der giver mere mening, jo mindre man ved om produktet, kunderne og markedet. Fake Door Test adskiller sig dog fra MVP’er på ét meget centralt punkt: Selvom de måske viser hvor mange, der vil interagere med dit produkt, fortæller de intet om hvorfor eller hvordan de vil interagere med dit produkt. Jo mere modent dit produkt bliver, desto vigtigere bliver lige præcis den viden også for produktudviklingen. Og som resultat ender Fake Door Tests hurtigt med at blive et irrelevant værktøj henimod slutningen af Growth-stadiet.
Jobs To Be Done
Jobs To Be Done-frameworket handler om at se bort fra en brugers handlinger og valg, og i stedet prøve at forstå hvilke “jobs” brugeren forsøger at løse.
Jobs To Be Done handler meget mere om at forstå og indhente indsigter om motivation og adfærd. Med andre ord: det er effektivt til at forstå produktets potentielle marked. Af samme grund er det nærmest udelukkende et værktøj, der er effektivt i Pre product-market fit-stadiet, da man i de senere stadier allerede har etableret sig på markedet.
Opportunity Solution Tree
Opportunity Solution Trees er en metode til at kortlægge alle potentielle produktmuligheder på et marked, så du kan prioritere imellem dem ud fra hvilke “outcomes”, der er mest favorable.
Opportunity Solution Trees er designet til at blive brugt i alle produktstadier. Men min erfaring siger, at det kun rigtig bidrager med ny viden i Growth-stadiet. I det tidligere stadie kender du ikke markedet (eller måske eksisterer det overhovedet ikke endnu), og i Saturation og Decline er de store nye “opportunities” ofte allerede kendte.
User Journey Mapping
I User Journey Mapping kortlægger man først alle de steder en bruger interagerer med ens produkt henover en typisk brugerrejse. Når det er gjort, identificerer man så de steder på “kortet”, hvor brugerrejsen bør forbedres.
User Journey Mapping er i min erfaring spild af tid i Pre product-market fit-stadiet, fordi du sjældent har en decideret brugerrejse, men oftest bare har et produkt, der kan én ting (som du vel og mærke kæmper med at få nogen til at adoptere). Og det er heller ikke effektivt i Decline-stadiet, fordi du sjældent ændrer markant på brugerrejsen dér. Tilgengæld er User Journey Mapping enormt værdifuldt til at finde nye vækstmuligheder i Growth (fx ved at introducere nye features eller fjerne friktion) og til at øge marginer på dit produkt i Saturation.
Phased Releases
Phased Releases er en proces, hvor man langsomt releaser en produktændring til en større og større andel af ens brugerbase, imens man måler, om releasen har den ønskede effekt (og vel og mærke ruller releasen tilbage, hvis den ikke har).
Phased Releases antager, at du overhovedet har en brugerbase, og at du kan måle værdi. Det udelukker Pre product-market fit-stadiet. Men det er et enormt værdifuldt redskab på tværs af Growth, Saturation og Decline-staderne og bør være en fast del af de fleste produkters release-proces.
Beta Releases
Beta Releases minder om Phased Releases. Men i stedet for at release gradvist til større og større andele af brugerbasen, releases til en gruppe af velkendte kunder først, som man så aktivt bruger til at indhente feedback.
Den kvalitative feedback fra beta-brugerne er den essentielle værdi ved Beta Releases. Beta Releases hjælper dig ikke bare med at forstå om en bruger adopterede dit produkt, men også ‘hvorfor’, ‘hvorfor ikke’ eller ‘hvad de synes om’ at adoptere dit produkt. I Pre product-market fit får du som regel allerede de her indsigter på andre måder. Og i Decline burde de her indsigter være etableret. Men i Growth og Saturation, er den slags viden ekstremt værdifuldt.
A/B Test
A/B Test er når man tager en feature og kun releaser den til én andel af brugerne og så derefter måler om de eksponerede brugere ændrede adfærd sammenlignet med en kontrolgruppe.
A/B Test kan på overfladen minde om Beta Releases, men de adskiller sig på et vigtigt punkt: de kan ikke give dig nye indsigter. De kan måske fortælle om én løsning er bedre end en anden, men ikke fortælle ‘hvorfor’. Det gør det til et næsten ubrugeligt værktøj til at udvikle nye, revolutionerende produkter, men til et enormt stærkt værktøj til at optimere allerede etablerede produkter, såsom dem der er i Saturation og Decline.
… og er ovenstående Framework-oversigt så absolutte regler, der er universelt gældende? Næh. Men det er gode tommelfingerregler, der øger sandsynligheden for, at du vælger det rigtige framework til det rigtige problem.